Logo
Selvbetjening - et overblik

Selvbetjening - et overblik

Her er et overblik over selvbetjeningsmulighederne for bankens privatkunder

Kasser i afdelingerne

Bankens afdelinger er kasseløse, og du skal derfor langt hen ad vejen bruge vores selvbetjeningsløsninger, når det drejer sig om kontanter og valuta.

Visa/Dankort og Mastercard

Det er vores klare anbefaling, at man har to betalingskort. Hvis det ene kort går i stykker, bliver spærret, bliver stjålet eller andet, så har man altid et ekstra kort kort. Opbevar dem evt. separat. Visa/Dankort og Mastercard supplerer hinanden særdeles godt, og Mastercard kan fås med rejseforsikringer m.m.
Se mere om betalingskort her.

Børn fra 13 år kan få et Mastercard Debit med saldokontrol. De kan derved ikke bruge flere penge, end der står på kontoen.

Pengeautomater (ATM)

  • Visa/Dankort: I bankens pengeautomater kan vores kunder med et Visa/Dankort gebyrfrit hæve 10.000 kr. pr. dag i bankens åbningstid og 6.000 kr. pr. dag uden for bankens åbningstid. Kontanthævning på Visa/Dankort i pengeautomater ændres pr. 1. oktober 2023 til max 30.000 kr. pr. løbende 30 dage. Det sker for at beskytte vores kunder mod økonomisk kriminalitet, hvis kortet skulle falde i de forkerte hænder.
  • Mastercard: Du kan hæve 5.000 kr. pr. døgn med et Mastercard Standard, 6.000 kr pr. døgn med et Mastercard Guld og 10.000 kr. pr. døgn med et Mastercard Platinum.
  • Euro: Du kan også hæve/købe euro i bankens pengeautomater for modværdien af ovenstående beløb.
  • Andre bankers automater: I andre pengeinstitutters pengeautomater kan der være andre beløbsgrænser og der betales et gebyr på op til 8 kr.
  • Indsætte beløb: I de fleste af vores pengeautomater kan du indsætte både danske kroner og euro på din konto.
  • Du kan se en oversigt over bankens pengeautomater her.

Valuta

Euro kan købes i bankens pengeautomater uden gebyr. Se venligst beløbsgrænserne i afsnit "Pengeautomater (ATM)" længere oppe på denne side. Nogle få andre valutaer kan bestilles i Netbank, hvilket p.t. koster 50 kr.
Euro kan indsættes i bankens pengeautomater til din konto, men øvrige valutaer kan vi ikke modtage. Så køb ikke mere valuta end du har brug for. Se mere om valuta her.

Kontanter

Kontanter kan du hæve i pengeautomaterne. Ved særlige behov bedes du kontakte din rådgiver.
Se en oversigt over bankens pengeautomater her.

Mønter

De fleste afdelinger har en mønttæller som vores kunder er velkommen til at bruge. Beløbet indsættes på din konto. Se en oversigt over afdelinger med mønttællere her.

Mobilbank

Med Mobilbank har du det fulde overblik over din økonomi. Du kan overføre penge, betale regninger, handle værdipapirer og meget mere. Mobilbank findes som app og kan også bruges i en browser på en computer.

App’s til mobiltelefon

  • Mobilbank: Bankens egen app der giver dig overblik over dine konti og depoter samt en masse funktioner.
  • MobilePay: Til overførsler og betaling af varer.
  • Apple Pay og Google Pay: Betal med din telefon i butikker og på nettet.
  • MitID app: Du godkender med MitID direkte på telefonen. Nemt og sikkert.

Mere information