Overførsel til udlandet
En overførsel til udlandet bestilles let, sikkert og billigst i din Netbank. Hvis du ikke har adgang til Netbank, kan du udfylde bestillingsformularen og indlevere den i en af vores afdelinger.
Bestillingsformular: Overførsel til udlandet
Order form: International payment order
Der er forskellige omkostninger, hastigheder og krav til oplysninger afhængig af modtagerlandet.
Overførsler til EU-/EØS-lande
Alle betalinger i euro, der sendes til EU/EØS-lande, kaldes EU-betalinger. EU-betalinger er omfattet af lov om betalingstjenester.
Banken deltager i et udenlandsk samarbejde omkring EU-betalinger (SEPA-Single EuroPayments Area), så du enkelt og effektivt kan overføre euro mellem banker i forskellige EU/EØS-lande. SEPA overførsler er til rådighed i modtagerbanken 1 bankdag efter afsendelse.
Standardoverførsel
Standardoverførsler er til rådighed for bankens korrespondentbank 2 bankdage efter afsendelse.
Vi anbefaler, at du oplyser BIC-kode (også kaldet SWIFT-adresse) på modtagerens bankforbindelse, og modtagerens IBAN-nummer. Endvidere anbefales, at du oplyser både navn og adresse på modtageren.
IKKE alle lande bruger IBAN-nummer - her skal du bruge modtagerens kontonummer.
Liste over lande der kræver IBAN
Ekspresoverførsel
Ekspresoverførsler er til rådighed for bankens korrespondentbank senest 1 bankdag efter ekspeditionsdagen. Hvis bestilling modtages inden modtagerlandets tidsfrist for modtagelse af sammedagsbetaling, kan beløbet stilles til rådighed for bankens korrespondentbank samme bankdag.
Bestilling af ekspresoverførsler kan ske i Netbank Erhverv eller ved indlevering af bestillingsformular i en af vores afdelinger.
Overførsler til udlandet i USD
Da vi er bekendte med, at USA har meget restriktive kontroller på alle overførsler i USD (også til andre lande), vælger banken at sende samtlige overførsler i USD via korrespondentbanker i USA.
Herved opnår vi, at overførslerne er godkendte i USA, inden de sendes til endelig bestemmelsesland.
I tilfælde, hvor amerikanske banker tilbageholder/returnerer/indefryser overførsler, kan der opstå omkostninger.
Disse omkostninger betales af ordregivende kunde.
Vilkår
Du kan læse nærmere om vore generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet her.