5 måder, du kan blive snydt på via din computer eller telefon

Phishing, smishing og vishing. Det er nogle få af de mange udtryk, der efterhånden findes for, hvordan svindlere forsøger at snyde os på internettet. Det viser, at svindelen på internettet er stigende, og at svindlerne hele tiden prøver at finde nye veje til at gennemføre deres kriminalitet. Interpol, der bekæmper svindelen internationalt, bringer på deres hjemmeside en liste over de fem mest brugte metoder til at snyde private på via nettet.

IT-svindlernes valgsprog. Og det kan være dine penge, de fisker efter.

Danmark er et af de lande i verden, hvor vi bruger mobiltelefoner og internettet mest. Samtidig har danskerne forholdsvis mange penge. Det gør det interessant for internationale svindlere at prøve at lokke penge ud af os via nettet.

Svindlerne bliver dygtigere og dygtigere, og derfor er det også vigtigt, at vi bliver gode til at færdes på nettet uden at blive snydt. Det kan vi blandt andet blive ved at være opmærksomme på, hvordan svindlerne forsøger at snyde os, og hvad vi kan gøre for at forhindre det.

Det internationale politisamarbejde Interpol gør meget ud af at bekæmpe it-svindel og har lavet en liste over de syv mest almindelige former for it-svindel, heraf fem metoder, der vedrører private.

Vi har set på listen, og her er de mest almindelige måder, svindlere forsøger at fuppe private på:

1. Svindlerne ringer til dig eller sender en sms eller en mail

Det startede med falske mails, som foregav at være fra myndigheder som skattevæsenet eller dit pengeinstitut. Det blev kaldt phishing, fordi formålet var ”at fiske” oplysninger om adgangskoder, kontonumre eller lignende fra dig. I dag er det blevet mere almindeligt, at svindlerne sender en sms med samme formål. Igen camoufleret som om, den kommer fra for eksempel myndigheder eller pengeinstitutter. Det kaldes smishing (en sammentrækning af sms og phshing). Det allerseneste er, at svindlerne i vid udstrækning er begyndt at ringe til mulige ofre. Det kaldes vishing (en sammentrækning af voice og phishing).

Det mest simple råd til at undgå den form for svindel er, at man aldrig nogensinde giver følsomme oplysninger fra sig over telefonen, i en sms eller via en mail. Man kan nemlig næsten være sikker på, at det er svindel, hvis man bliver bedt om at give den slags oplysninger fra sig via telefonen eller en mail. For et pengeinstitut eller en offentlig myndighed vil aldrig bede om følsomme oplysninger på den måde.

Lige sådan skal man aldrig besvare mails, man ikke stoler 100 procent på eller klikke på links eller downloade filer fra den slags mails.

2. Svindlerne laver falske hjemmesider som for eksempel foregiver at være fra dit pengeinstitut

Henvendelser som ovenstående kan blandt andet have til formål at lede dig til hjemmesider, der ser ud, som om de er fra dit pengeinstitut, men som ikke er det. Her bliver du bedt om at give oplysninger fra dig om for eksempel dine adgangskoder eller kontonumre.

Lad være. Dit pengeinstitut vil aldrig pludselig bede dig indtaste kontonumre eller andre oplysninger i pop-up vinduer eller lignende.

Det bedste middel mod it-svindel er ofte, at man bevarer sin sunde fornuft og kritiske sans og lader alarmklokkerne ringe, hvis man oplever noget, der virker forkert, når man bruger sin telefon eller færdes på internettet.

3. Svindlerne prøver at lokke dig til investeringer, som langt fra holder, hvad de lover

Hvis du uopfordret bliver ringet op med tilbud om investeringer, der garanteret er sikre, og som giver et stort afkast, skal du passe på. Det kan være investeringer i værdipapirer, kryptovalutaer eller sjældne metaller, og tilbuddet gælder typisk kun i en kort periode og er kun for få udvalgte.

Bevar din kritiske sans og husk den gyldne sætning om, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel fordi, at det er det. Få altid uvildig finansiel rådgivning før du overfører beløb til den slags investeringer.

4. Svindlerne prøver at snyde dig, når du shopper online

Man kan gøre mange gode køb på nettet, men også her skal man passe på svindel. Det kan man for eksempel gøre ved fortrinsvis at shoppe på danske hjemmesider, bruge kreditkort, kun at betale via sikre betalingstjenester og kun at betale, når man er tilsluttet en sikker internetforbindelse, ikke når man bruger offentligt wifi.

Også når man shopper online, skal man passe på overdådige tilbud, der lyder for godt til at være sandt.

5. Svindlerne prøver at lokke dig med romantiske fælder

Hvis man er på dating-hjemmesider, kan man komme ud for, at en person, man netop har mødt online, siger, at han eller hun har stærke følelser for en og beder om at chatte privat. Lignende henvendelser kan man få via sociale medier eller e-mail. Herefter kan man eventuelt blive bedt om at sende intime billeder eller videoer af sig selv, eller svindlerne kan bede om penge, gaver eller oplysninger om ens bankkonto eller betalingskort.

For at undgå den slags skal man passe på med, hvad man deler af personlige oplysninger på sociale netværk og dating-hjemmesider.

Man skal også her bevare sin kritiske sans og stille relevante spørgsmål og eventuelt undersøge, om personens billede og profil er blevet brugt andre steder. Man kan også være opmærksom på stave- og grammatikfejl eller uoverensstemmelser i personens historie.

Man skal især være opmærksom, hvis man bliver bedt om at sende penge. Undgå det og lad også være at sende kort- eller kontooplysninger eller kopier af personlige dokumenter. På samme måde skal man ikke videregive kompromitterende informationer, der kan bruges til at afpresse en.

Denne artikel kan læses på side 20-21 i magasinet Pengenyt 3-2019:

Hent Pengenyt 3-2019 her