Logo
Pension

Få overblik over din pension!

Det er vigtigt, at vælge den rette taktik!

Når du engang forlader arbejdsmarkedet, får du god tid til at gøre det, du har lyst til - derfor er det ærgerligt, hvis økonomien forhindrer det. Og hvad vil du helst - spare penge op til din egen senior-tilværelse eller betale de fleste i skat nu?

Det er nødvendigt selv at supplere de offentlige pensioner

Efterløn kan være en god overgangsordning - hvis du da er berettiget, men den varer kun i 3-5 år, hvorefter folkepensionen tager over. Men det er absolut ikke morsomt at gå fra en pæn månedsløn til folkepensionens ca. 6.900 kr. før skat!

ATP giver dig et supplement som pensionist, men rækker slet ikke til en ønskværdig levestandard. Den skal du selv være med til at sikre økonomisk.

Nedsparing i egen bolig kan helt eller delvist være en god idé for mange, således at man får glæde af opsparingen i mursten.

En fejlbedømmelse nu vil give et hul i din økonomi senere

Det er vigtigt, at du udnytter din mulighed for pensionsindskud og skattefradrag, mens du endnu har arbejdsindtægter og tiden for dig. For så kan du tilpasse din opsparing efter dine planer for "den tredje alder" - i stedet for at blive nødt til det omvendte.

Med vores "pensionsoverblik" opnår du det bedste supplement ved pensionering, og desuden er familien sikret økonomisk hjælp, hvis du forinden skulle miste din erhvervsevne eller falder bort. Men enhver pensionsordning - ikke mindst forsikringsdelen og investeringsdelen - skal løbende justeres for altid at være optimal.

Uanset om du har en pensionsordning eller ej, så kontakt os og få en gratis beregning og et godt udspil.

Har du en pensionsordning i banken, eller starter du forfra, hver gang du skifter job?

Peter Cramon, pensionschef

"Et lille beløb hver måned gør en kæmpe forskel - og start så tidligt som muligt"

Pension

Livrente: En pensionsopsparing, der aldrig løber tør for penge

heart
PENSION

Livrente

Med en livrente, kan du sikre dig, at dine penge kommer dig eller dine nærmeste til gode.

Livrenten sikrer, at du får udbetalt penge, så længe du lever.

Med en livrente kan du vælge, at din ægtefælle eller samlever skal overtage udbetalingen, hvis du dør i perioden med udbetaling. Du kan også sikre, at din opsparing bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, før din udbetaling er begyndt.

Du kan vælge at indbetale én gang eller flere gange på livrenten, og du kan vælge at indbetale selv eller via din arbejdsgiver.

img

Investering af livrente

Når du køber en livrente, kan du vælge, hvordan din opsparing bliver investeret. Hos os kan du vælge mellem fire forskellige investeringsprofiler. Forskellen på de fire investeringsprofiler er, hvor stor en andel af din opsparing, der bliver investeret i risikofyldte aktiver. I alle fire profiler aftrappes risikoen automatisk over tid. Du skal altså tage stilling til, hvor risikovillig du er.

Du kan også selv være med til at bestemme andelen af risikofyldte aktiver via investeringsløsningen "valgfri". Her vil risikoen ikke automatisk blive aftrappet som under de ovennævnte fire profiler.

Uanset om du vælger en af de fire investeringsprofiler eller om du vælger "valgfri", har du mulighed for at tilvælge, at 5% af alle dine indbetalinger placeres i PFA's kundekapital, som kendes fra deres fordelsprogram. Kontakt os for at høre mere om disse muligheder.

database
PENSION

Ratepension

Du kan få skattefradrag ved indskud på Ratepension

Nedenfor kan du læse de vigtigste fakta om ratepensionen.

Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om pensionsordninger i Ringkjøbing Landbobank.

Oprettelsesregler:

  • Kan oprettes af alle senest i kalenderåret 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder.

Indbetalingsregler:

  • Årligt indbetalingsloft på kr. 63.100, hvilket gælder samlet for ratepensioner, rateforsikringer samt ophørende livrenter. Beløbsgrænsen gælder samlet for private- og arbejdsgiverordninger. Ønsker du at indskyde mere, kan dette ske på en livrentepension. Kontakt din rådgiver for at høre mere.

Skat og afgifter:

  • Indbetaling på privat aftale er fradragsberettiget primært i personlig indkomst og sekundært i kapitalindkomst.
  • På en arbejdsgiveraftale er der fuld fradrag for indbetalingerne ved udregning af personskatten.
  • Rateudbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag (AMB) ved udbetalingen.
  • 15,3% i skat af det løbende afkast.

Udbetalingsregler

  • Udbetaling tidligst ved opnået pensionsudbetalingsalder og senest 21 år efter opnået pensionsudbetalingsalder.
  • Udbetaling sker over mindst 10 år og maks. 30 år.

Ovennævnte oplysninger er ikke fyldestgørende - kontakt din kunderådgiver for yderligere informationer omkring ratepensionen.

hourglass
PENSION

Aldersopsparing

Spar op til pension med en Aldersopsparing

En Aldersopsparing udbetales typisk på én gang, så du får et samlet beløb, du kan bruge, når du ønsker det. På den måde kan du få udbetalt et større beløb frem for løbende udbetalinger. Du kan også vælge at få pengene udbetalt i flere portioner – og stadig indbetale til ordningen.

Oprettelsesregler for Aldersopsparing

  • Du kan oprette en aldersopsparing indtil 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder.

Indbetalingsregler

  • Op til 9.100 kr. årligt, hvis du har mere end 7 år til din folkepensionsalder.
  • Op til 58.900 kr. årligt, hvis du har 7 år eller mindre til din folkepensionsalder.
  • Du kan fortsætte indbetaling på aldersopsparing, også selv om du tidligere har fået udbetalt fra kontoen ved opnået pensionsalder.

Overskridelse af maksimal indbetaling på 9.100 kr.

  • Hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen og indbetaler mere end 9.100 kr., skal der betales 20 % afgift af det beløb, som overskrider maksimal indbetaling. Det for meget indbetalte beløb bliver stående på aldersopsparingen. Afgiften opkræves af SKAT via din årsopgørelse.
  • I stedet for at betale afgift 20 % kan du vælge, at overføre det for meget indbetalte til enten ratepension eller livsvarig livrente.
    Du vil få sædvanligt skattefradrag for det overførte beløb, men vil alligevel blive pålagt en afgift på 4 % af beløbet, som opkræves af SKAT via din årsopgørelse. Det for meget indbetalte på aldersopsparingen kan kun overføres til ratepension eller livsvarig livrente i året efter indbetalingsåret.

Skat og afgifter

  • Der er ikke fradrag for indbetalinger på aldersopsparingen.
  • 15,3 % skat af det løbende afkast.

Udbetalingsregler

  • Udbetaling er skattefri.
  • Du vælger selv, om aldersopsparingen skal udbetales af en eller flere omgange.
football
PENSION

Pensionsopsparing for idrætsfolk

Hvad er Sportspension?

Sportspension er en ratepension for både hel- og halvprofessionelle sportsudøvere, som på et tidspunkt efter den aktive sportskarriere får brug for et økonomisk supplement til at finansiere en uddannelse eller en ny karriere.

Hvem kan oprette en sportspension?

For at oprette sportspensionen skal man være under 40 år og have en indkomst fra sportsudøvelse - f.eks.

  • løn
  • sponsorindtægter
  • præmier
  • bonus

Der kan kun oprettes én sportspension pr. person.

Hvor meget kan der indbetales?

Der kan i alt indbetales 2.154.000 kr.. Beløbet reguleres hvert år.

Er der fradrag for indbetalingerne?

Indbetalingerne kan fratrækkes i den personlige indkomst det år, hvor der indbetales til ordningen, så fradragsværdien vil afhænge af indkomsten på indbetalingstidspunktet. Indbetalingsloftet på ratepension er ikke gældende for Sportspension.

Hvornår og hvordan kan sportspensionen udbetales?

Udbetalingerne skal senest påbegyndes i det indkomstår, man fylder 40 år. Udbetalingerne skal ske over min. 1 år og maks. 10 år. Den årlige udbetaling må maksimalt udgøre 430.900 kr.. Der skal betales indkomstskat af udbetalingerne, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis udbetalingen ikke er påbegyndt senest i det indkomstår, man fylder 40 år, ændres sportspensionen til en almindelig ratepension, hvor udbetalingerne tidligst kan ske ved opnået pensionsudbetalingsalder. Det samme gælder også, hvis der stadig er penge på Sportspensionen, når den udbetalingsperiode, du har valgt, ophører.

Hvordan beskattes det afkast, man får af midlerne på sportspensionen?

Alle former for afkast beskattes med en pensionsafkastskat på 15,3%.

Pension

Pleje af pensionsmidler

En Pensionsformuepleje styrker dit afkast ved mere langsigtet investering

Mange får for lidt ud af deres investering, fordi de efter købet af værdipapirerne blot lader dem ligge passivt hen. Løbende overvågning og omplaceringer kan øge afkastet ganske betydeligt.

Derfor foreslår vi, at du indgår en aftale om formuepleje med os, der optimerer afkastet af din opsparing.

Vi overvåger løbende din formue og geninvesterer, når det er nødvendigt.

Hvilke konti kan indgå i formuepleje?

En aftale om formuepleje kan oprettes på både pensionskonti og frie midler.

Hvad går aftalen ud på?

Ordningen indebærer, at du giver os fuldmagt til at foretage løbende tilpasninger af dine investeringer i overensstemmelse med din risikovillighed og din tidshorisont.

Få overblik!

Med formuepleje får du en personlig ordning med fuld gennemsigtighed og overblik. Ordningen er specielt velegnet, hvis der er en længere årrække frem til det forventede udbetalingstidspunkt.

Pension

Har du en plan for arv, pension og gaver?

Arv og pension har det med hinanden at gøre, at de penge, man ikke selv når at få brugt, går videre til de efterladte. Det er bare meget vigtigt at forstå, at de penge, der kommer fra boet, går videre til dem, man har begunstiget i sit testamente. Og hvis man ikke har lavet testamente, er det arveloven, der styrer, hvem der skal have pengene. Hvorimod pensionsordningerne går udenom boet og direkte til dem, man har begunstiget. En del af vores kunder har ikke helt styr på det med begunstigelse. Når vi taler med kunderne i dag, oplever vi ofte, at man har været gift tidligere og har børn fra det tidligere forhold, og at man er blevet gift igen og har fået fælles børn. Netop i den situation er det meget vigtigt, at man er helt skarp på, at man har de rigtige begunstigelsespåtegninger på pensionsordningen.

Man har nogle gode muligheder for at dele ud af sin formue, mens man stadig lever. Det er sådan, at man må sende 74.100 kr. videre til hvert af sine børn og børnebørn – hvert år. Man har også nogle muligheder for at overdrage fast ejendom til børnene. Det er sådan i dag, at Skats retspraksis accepterer, at man overdrager fast ejendom til 20 % under den offentlige vurdering. Man er velkommen til at ringe til pensionschef Peter Cramon på tlf. 97321166. Hans telefon er åben, og så vil han tage en snak med dig og guide dig videre til den rigtige rådgiver.

Henrik Faurbye, pensionsrådgiver

"Der kan være fordele ved at flytte din pensionsordning til os."

Pension

Flyt din pension

Der kan være mange fordele ved at flytte din pensionsordning til os.

  • Samling af dine pensionsordninger giver bedre overblik.
  • Få skræddersyet lige netop den pensionsordning, som passer til dit behov.
  • Du har mulighed for at placere din pensionsopsparing i værdipapirer, i en plejeordning eller lade dem stå på en kontantkonto. Vi hjælper meget gerne med råd og vejledning.
  • Du får gennemskuelighed, så du ved, hvad pengene går til.

Vi kender dig og din økonomi

Ved at samle dine pensionsordninger hos os, snakker du pension med den rådgiver, du kender. Rådgiveren kender din økonomi og kan derfor give dig den rigtige rådgivning, så du får netop den pensionsordning, der passer til dine ønsker og behov.

Vi giver dig:

Har du en pensionsordning hos os, kan du til enhver tid følge udviklingen i din pensionsformue via NetBank.

Kontakt os!

Kom ind i banken og lad os hjælpe med at give dig overblik.

Pension

Pensionsinfo i Mobilbank

I Mobilbank (både i app og i en browser på computer) kan du få et samlet overblik over alle dine pensions- og forsikringsordninger - uanset hvor de er oprettet. Det kræver blot, at din pensionsudbyder er koblet op på Pensionsinfo.

Pensionsinfo er udviklet i et samarbejde mellem samtlige danske pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Personalestyrelsen.

Pensionsinfo giver dig et godt overblik over din økonomi ved:

  • pensionering
  • invaliditet
  • dødsfald
  • andre forsikringer (kritisk sygdom, ulykke og sundhedsforsikring)
  • sociale pensioner

På Pensionsinfo kan du se detaljer om de enkelte ordninger, f.eks. om indbetaling, udbetalingstidspunkter, placering af midler, begunstigelse og meget andet. Og du kan beregne din efterløn, din folkepension og den offentlige førtidspension.

Send din oversigt fra Pensionsinfo til os

Er du interesseret i at få en snak om, hvorvidt din pensionsordning er sat sammen på den optimale måde, er du velkommen til at sende din oversigt fra Pensionsinfo til os.

Vi vil så lave et "pensionstjek" og eventuelt komme med forslag til, hvordan du optimerer dine pensionsordninger, så du får mest muligt ud af din pensionsformue.

Vejledninger

Har du svært ved at hitte rede i, hvordan du laver en rapport i Pensionsinfo og sender den til din rådgiver, så kan du hente hjælp i denne vejledning:

Se hvad du får udbetalt i pension på PensionsInfo.dk