Logo

Administrativ medarbejder inden for særlig indlån

img
Har du lyst til at gøre en forskel? 

Til vores centrale produktionsafdeling på hovedkontoret søger vi en medarbejder med kompetencer indenfor særlig indlån og pension.
 
Jobbet
Vi tilbyder et spændende job i bankens centrale produktionsafdeling på hovedkontoret i Ringkøbing, der p.t. består af 22 motiverede og servicemindede medarbejdere. Banken har p.t. ansat 72 medarbejdere i Central Produktion.

Jobbet består primært af den administrative behandling af alle former for pensionsordninger og særlig indlån.

Dit bidrag er afgørende for den samlede kundeoplevelse. Vi er af kunderne kendte for stor tilgængelighed, hurtig hastighed i vores beslutninger samt kvalitet i arbejdet, hvilket du skal være med til at sikre.
 

Vi forventer, at du:
  • har en bankuddannelse eller praktisk erfaring fra en tilsvarende stilling inden for bank, pensionsselskab eller lignende
  • har lyst til at supportere vores forretningsenheder med kvalitet som et nøglebegreb
  • har et stort servicegen og en positiv tilgang til alle slags opgaver
  • har lyst til at arbejde som specialist inden for et eller flere områder
  • er loyal og en god kollega, der motiveres af en alsidig hverdag
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig fungerer godt i et team

Vi tilbyder dig:
  • et spændende og attraktivt job, hvor du deltager i produktionen af bl.a. §41 overførsler, udarbejdelse af kontrakter, afregning af PAL m.m. Derudover vil du blive involveret, når der udarbejdes nye opgaver til brug for den administrative håndtering af pension og særlig indlån
  • et job, hvor opgaverne spænder vidt, og hvor opgaverne udspringer af de forretningsbehov og løsninger, der etableres mellem kunden og bankens rådgivere
  • en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, og hvor vi gerne giver den enkelte ansvar
 
Du vil desuden opleve, at vi har et godt socialt miljø. Medarbejdertrivslen er i top – og vi hjælper hinanden til fælles bedste for både kunderne og vores egen udvikling. Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte. Det skyldes stor tillid til medarbejderne. Du garanteres således en spændende arbejdsplads, hvor du også selv kan få lov til at designe din hverdag. Banken er endvidere blevet kåret som ”Årets Bank” for 8. år i træk.

Vi er kort fortalt kompetente, handlekraftige og ordentlige.

Yderligere information:
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Susanne Schrøder, telefon 7624 9240 eller HR-chef Berit Nørskou Pedersen, telefon 2386 7122.

Du kan læse mere om banken på www.landbobanken.dk. Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning.

Upload dit motiverede cv allerede i dag via nedenstående link. Samtaler holdes løbende. 
 

Vi glæder os til at høre fra dig.