Logo

Årets Forening

Årets Forening for 2025 er fundet i hele Midt- og Vestjylland: Ringkjøbing Landbobank hylder de lokale foreningers fællesskab og sammenhold

Til bankens generalforsamling onsdag den 5/3 2025 kunne vi løfte sløret for årets vindere af Årets Forening 2025.

Se videoen på 7 minutter og tag med en tur til de fem områder: Viborg, Holstebro, Herning, Skjern/Tarm og Ringkøbing/Hvide Sande. Glæd dig over den mangfoldighed af frivillighed og handlekraft, der skaber så meget glæde rundt omkring.

 

Stort tillykke til de fem foreninger, der alle er med til at styrke fællesskabet i deres by:

  • Fermaten
  • Foulum IF
  • KFUM Spejderne Sdr. Vium
  • Vestjydsk Tandemklub
  • Veteraner ved Fjorden
Lars Knudsen
Privatdirektør Lars Knudsen

"Vi er meget glade for, at vi har fået sammensat en stærk dommerkomité fra hele området, der har lyst til at hjælpe med at finde vinderne"

Om Årets Forening

Ringkjøbing Landbobank hylder de lokale foreningers fællesskab og sammenhold

Privatdirektør Lars Knudsen står foran banken med et gavebevis på 33.333 kroner til Årets Forening

I en årrække har Ringkjøbing Landbobank haft tradition for at hylde de lokale frivillige kræfter i foreningslivet til generalforsamlingen i marts. Den tradition fortsætter, men nu udvides området, så der findes fem lokale vindere hele Midt- og Vestjylland.

- Lokale foreninger har stor betydning for mange Midt- og Vestjyders hverdag. Ringkjøbing Landbobank er en stærk lokalbank i flere områder, og derfor er det naturligt at bakke op om foreningslivet. Nu vil vi gerne udvide prisen, så flere foreninger kan blive anerkendt for deres store indsats, siger CEO John Fisker.

De fem områder er Viborg, Holstebro, Herning, Skjern/Tarm og Ringkøbing/Hvide Sande. Med prisen følger en kontant pengepræmie på 33.333 kroner. Man kunne indstille foreninger frem til 21. januar 2025.

Vi ved, at der altid er nogle foreninger, der stikker ud i mængden. Der er nogle, der klarer sig ekstraordinært godt, og de fortjener en særlig hyldest for den rolle, de spiller for lokalområdet. Derfor leder vi lige nu efter kandidater, der lever op til at blive kåret som Årets Forening, fortalte privatdirektør Lars Knudsen i december 2024.

John Bull Fisker
CEO John Fisker

"Ringkjøbing Landbobank er en stærk lokalbank i flere områder, og derfor er det naturligt at bakke op om foreningslivet"

Med stor indflydelse fra Midt- og Vestjyderne

Det er Midt- og Vestjyderne, der har muligheden for at indstille og stemme på foreninger via hjemmesiden aaretsforening.dk.

De 15 foreninger, der får flest stemmer, går videre til finalen. Det samme gør 15 andre indstillede foreninger.

I finalen er det en uafhængig dommerkomite, der skal finde de fem vindere.

Dommerkomitéen består af to medlemmer fra hvert område:

  • Lykke Nielsen Høj, direktør i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
  • Peter Byskov Sandsberg, direktør i Jens Byskov
  • Helene Pinholt Olesen, lærer på Stauning Skole
  • Mette Risvig Preddey, salgskoordinator hos Brandworkz
  • Lars Krarup, formand for Realdania og Team Danmark
  • Dan Madsen, Direktør i Dantell og formand for Herning Rocker
  • Jesper Ahle, Regional Manager i Actona Company
  • Leif Lundstrøm, projektleder i DGI
  • Frans Skovholm, advokat hos Dahl
  • Rasmus Ingemann, Leder af Kløverfonden