Udskift gas- eller oliefyret til en varmepumpe
Kunder med Totalkredit-lån kan få 20.000 kr. i tilskud i resten af 2026.
Træt af høje energipriser?
De stigende og svingende energipriser får mange boligejere til at overveje deres varmeløsning. Hvis dit hus i dag opvarmes med olie eller gas, kan et skifte til varmepumpe være et skridt mod både lavere varmeregning og større tryghed i hverdagen.
Som kunde i et pengeinstitut, der samarbejder med Totalkredit, kan du nu søge om 20.000 kr. i tilskud, hvis du udskifter dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe. Tilskuddet er blevet fordoblet som en hjælp til boligejere i en tid med høje energipriser.


Hvem står bag?
Bag tilskuddet står Forenet Kredit og Totalkredit, som gerne vil støtte energirenoveringer, der både gavner boligens økonomi og bidrager til at reducere CO₂ udledningen. Energiforbruget i bygninger står for omkring 40 % af Danmarks samlede CO₂ udledning, og udskiftning af fossile varmekilder er et af de tiltag, der gør størst forskel.
Udskiftning til varmepumpe giver typisk en årlig besparelse på mange tusinde kroner på varmeregningen og i gennemsnit op til 70 % lavere CO₂ udslip. Samtidig kan boligen blive mere attraktiv og fremtidssikret.
Tilskud fra staten
Ud over tilskuddet fra Totalkredit kan du også løbende søge om offentlige tilskud, fx via Energistyrelsens ordninger. Det kan gøre investeringen endnu mere fordelagtig.
Når din rådgiver har bekræftet, at du kan få tilskuddet fra Totalkredit, kan du indgå aftale med en installatør.
Kan du søge om 20.000 kr.?
Du kan søge om tilskud fra Totalkredit, hvis du:
- er privatkunde og har et Totalkredit lån i ejendommen
- bor i huset eller sommerhuset hele året, og ejendommen ligger i et område uden mulighed for fjernvarme
- udskifter gas- eller oliefyret med en varmepumpe (luft til vand eller jordvarme) med energimærke A++ eller bedre
- får udskiftningen udført af en virksomhed (ikke gør det selv)
- sender faktura på det udførte arbejde til din rådgiver senest 12 måneder efter værdibevisets udstedelse
Sådan gør du
Det er nemmere end du tror:
- Kontakt din rådgiver og få hjælp til at søge værdibevis på 20.000 kr. fra Totalkredit samt eventuel finansiering.
- Gå i gang med udskiftningen, når værdibeviset er udstedt (gyldigt i 12 måneder).
- Få installeret en luft til vand- eller jordvarmepumpe med energimærke A++ eller bedre.
- Send en kopi af fakturaen til din rådgiver.
- Tilskuddet udbetales til din NemKonto inden for ca. 30 dage.
Husk, at tilskuddet er skattepligtigt og indberettes som B-indkomst.
