Finanstrainee
Tjen penge og læs videre samtidig! Er du finansøkonom, er uddannelsen som finanstrainee sagen for dig.
Et spændende og udfordrende uddannelsesforløb med mange muligheder!
Som finansøkonom bliver du ansat som finanstrainee i 12 måneder. Herefter kan du fortsætte som rådgiver i banken. Dine karrieremuligheder og veje er mange. Efterhånden som du får mere erfaring, kan du udvikle dig og gøre karriere inden for bl.a. private og/eller erhvervskunder, pension, kredit, investering, ledelse m.m.
Finanstrainee-uddannelsen består af et praktikforløb i banken samt ni moduler med 19 undervisningsdage, e-bøger, e-learning, refleksions- og casebaserede opgaver. Derudover skal du deltage på en række obligatoriske webinarer. Uddannelsen afsluttes med en certificering og en kompetenceprøve.