Betalingsløsninger
En bred vifte af betalingsmuligheder
Vi samarbejder med Worldline
Vi har indgået et samarbejde med Worldline, der tilbyder den komplette betalingsløsning til din forretning. Uanset om det er til virksomhed, fysisk butik eller webshop, så har Worldline den rette løsning for dig.
Som erhvervsdrivende kan det være svært at se, hvad en betalingsløsning egentlig koster hvis man, som flertallet, har flere leverandører f.eks. til både kortindløsning, terminaler og webhandel. Worldline tilbyder én samlet, sikker betalingsløsning med simpel og gennemskuelig prissætning. Uanset hvilken løsning man vælger hos Worldline, understøttes de mest anvendte betalingskort på det danske marked, samt mobilbetalinger med fx Apple Pay, Google Pay eller MobilePay.
Flere fordele ved at vælge Worldline
- Nem og hurtig onboarding
- Virksomheden får udbetaling indenfor 2 bankdage
- 24/7 gratis support
- Gennemskuelig prissætning - ingen skjulte gebyrer
- En høj grad gennemsigtighed med fuldt overblik, indsigt og rapportering af transaktioner
- Minimum besvær, da Worldline tager sig af alt det praktiske
Kontakt Worldline
Kontakt Worldline for en gennemgang af dine betalingsløsninger.
MobilePay til erhverv
Skal dine kunder kunne betale med mobilen? Som et supplement til kort og nemmere end kontanter.
Tilmeld dig MobilePay og dine kunder kan betale med mobilen i din butik. Det er et supplement til kort og nemmere end kontanter.
Med MobilePay-produkterne har vi betalingsløsningen, uanset hvordan din forretning ser ud:
- Fysiske erhverv:
Betaling til et nummer
Betaling via kassesystem - Webshops & apps:
Betaling i webshops
Betaling i apps - Fakturering:
Betalingsaftaler
Regninger - MobilePay Integrator
- MobilePay-portalen
Dine fordele:
- Hurtig betjening
- Kunderne har altid penge i "mobilen"
- Sikker og tryg betaling
- En ekstra betalingsmulighed
- Billigere end betaling med kort
- Du slipper for at håndtere kontanter og byttepenge
- Det er nemt og hurtigt at starte op – det kræver blot en mobiltelefon
Du tilmelder dig på www.mobilepay.dk/erhverv - eller kontakt din erhvervsrådgiver.
Bank Connect
Den direkte vej mellem økonomisystem og bank!
Nu er det muligt for vores kunder med Netbank Erhverv at lette arbejdsgangen mellem økonomisystem og banken. Du får muligheden for at betale regninger og lave afstemninger direkte fra dit økonomisystem.
Løsningen hedder Bank Connect og er en ny fælles standard for udveksling af oplysninger mellem økonomisystemer og banker.
Bank Connect er en fælles standard for udveksling af oplysninger mellem økonomisystemer og banker. Den direkte vej mellem dit økonomisystem og din bank.
Det betyder, at mange af din virksomheds daglige processer omkring betalinger og afstemninger kan ske direkte i økonomisystemet, uden at I skal bruge Netbank Erhverv – fx betale regninger, sende betalingsinstrukser og hente betalingsstatus, kontoudtog og adviseringer.
Økonomisystemet udveksler alle nødvendige oplysninger automatisk med bankens IT-systemer. Det betyder, at dit økonomisystem selv klarer udvekslingen af betalingsoplysninger og kontobevægelser, og at du ikke længere behøver at klare det via Netbank Erhverv.
Forventningen er, at leverandørerne af de væsentligste ERP-/økonomisystemer inden for kort tid vil understøtte løsningen, som standard bankintegrationsmoduler.
Interesseret?
Kontakt leverandøren af virksomhedens økonomisystem og hør, hvornår de er klar, og om din virksomhed har mulighed for at bruge Bank Connect til jeres system/version. Din leverandør kan på www.bankconnect.dk rekvirere en udviklerpakke og nemt komme i gang med Bank Connect.
Kontakt herefter din rådgiver og få en aftale om Bank Connect.
Nemkonto
Du kan modtage eller udbetale penge til en virksomhed eller privatperson via NemKonto.
NemKonto forbinder modtagerens CVR eller CPR-nummer med det kontonummer, modtageren har valgt til at være NemKonto. Det er altså ikke nødvendigt at kende modtagerens kontonummer for at overføre penge.
Du kan både benytte NemKonto som udbetaler og betalingsmodtager.
Udbetaler
Det er muligt at foretage udbetalinger direkte til en modtagers Nemkonto via Netbank Erhverv. Du behøver altså ikke kende modtagerens kontonummer, kun CPR eller CVR-nummer. Det betyder, at du slipper for at holde dine kunders kontonumre ajour. På den måde sikrer du dig mod at overføre pengene til en forkert konto.
Betalingsmodtager
Som betalingsmodtager er din NemKonto den bankkonto, du har valgt. Den er forbundet med dit CVR-nummer.
Alle betalinger fra det offentlige, fx overskydende moms og dagpengerefusion går ind på din NemKonto. Andre virksomheder kan også let og enkelt betale til din NemKonto ved blot at kende virksomhedens CVR-nummer.
Vil du vide mere?
Kontakt din rådgiver for at få mere information
eFaktura
Spar tid, penge og besvær!
Med eFaktura kan din virksomhed sende, modtage og betale fakturaer via Internettet - uden at indblande ét eneste stykke papir.
eFaktura er en faktura-totalløsning, hvor du – via en elektronisk forbindelse til Nets – kan sende og modtage fakturaoplysninger. eFaktura er fuldt integreret med virksomhedens økonomisystem, og kommunikationen med Nets foregår via internettet.
Nets gør arbejdet for dig
Med eFaktura skal du ikke bekymre dig om, hvordan dine kunder ønsker at modtage deres fakturaer. Du sender blot fakturaoplysningerne til Nets, som herefter sørger for at;
- sende en elektronisk faktura til offentlige kunder (i det offentliges format OIOXML)
- sende en eFaktura til kunder, som er tilsluttet eFaktura
- printe og sende en papirfaktura til kunder, som Nets ikke har elektronisk forbindelse med
- eFaktura er baseret på det fælles indbetalingskort og indeholder således en entydig identifikation af din kunde (debitor). Når kunden betaler den elektroniske faktura via sit Netbank-system, får du betalingsidentifikationen retur og kan automatisk udkrydse betalingen i dit økonomisystem
Læs mere om eFaktura på Nets hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig eFaktura.
Indbetalingskort
FI-kort giver dig:
- struktureret og ensartet opkrævning af tilgodehavender hos både privat- og erhvervskunder
- direkte indbetaling til din konto hos os
- elektronisk advisering
- mulighed for, at indbetalingerne automatisk kan bogføres i dit økonomisystem
Det betyder for dig, at du;
- får bedre overblik med ét opkrævningsmedie over for alle kunder
- undgår det administrative besvær med at have en girokonto
- sparer gebyrer og renter - du skal ikke tømme eller have noget stående på en girokonto
- opnår administrative besparelser i håndteringen af indbetalinger
Fælles Indbetalingskort findes i 3 forskellige udgaver (kortart 71, 73 og 75):
- kortart 73 er den "manuelle" udgave, hvor du modtager oplysninger om indbetalers navn/adresse samt evt. betalingsmeddelelse
- kortart 71 og 75 er de "elektroniske" udgaver, idet disse indeholder en betalingsidentifikation, der giver dig mulighed for automatisk udligning af modtagne indbetalinger i dit økonomisystem
Valg af kortart afhænger således af, om du manuelt vil bogføre indbetalingerne i dit økonomisystem (kortart 73), eller om det skal ske automatisk (kortart 71 og 75).
Forskellen mellem kortart 71 og 75 er, at indbetaler ved kortart 75 har mulighed for at give en forklarende betalingstekst. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis kunderne har mulighed for at fratrække rabatter.
Hvis dine debitorer derimod altid betaler det forfaldne beløb, vil en evt. betalingstekst blot være en unødvendig oplysning, som du skal bruge tid på at behandle. Her vil kortart 71 være at foretrække.
Nets
Nets sparer virksomheden for både tid og penge
Vi tilbyder en række effektive, modulopbyggede grundydelser inden for betalings- og informationsformidling. Produkterne giver virksomheden mulighed for at modtage elektroniske leverancer via EDI i stedet for papirbaserede uddata. De modtagne data kan således integreres direkte i virksomhedens egne systemer.
Betalingsservice indebærer, at virksomheden får sine penge til tiden, og at administrationen bliver lettere - også for kunderne.
Leverandørservice er et betalingssystem, der sørger for automatisk opkrævning af regelmæssigt tilbagevendende betalinger mellem virksomheder eller mellem virksomheder og det offentlige.
Nets-indberetning udnytter fordelene ved internettet i forbindelse med for eksempel myndighedsindberetninger, hvortil der er knyttet indbetalinger - bl.a. moms, ATP og A-skat.
Se mere på www.nets.eu
Løn og personaleløsninger
Medarbejdere medfører administration. Udbetaling af løn er et eksempel på en opgave, der tager tid i hverdagen. Heldigvis behøver det ikke at være sådan.
Vores samarbejdspartner Visma DataLøn (tidl. Bluegarden) tilbyder løsninger til behandling af løn. På Visma DataLøns hjemmeside kan du se mulighederne.
Lønløsninger
Et lønsystem skal gøre lønbehandling enkelt og overskueligt, så du kan fokusere på din kerneforretning frem for administration. Visma DataLøn tilbyder forskellige lønløsninger, der på en effektiv og fleksibel måde kan håndtere dine lønudbetalinger.
Du kan vælge selv at stå for lønbehandlingen i en af Visma DataLøns løsninger, eller du kan vælge LønAdministration og dermed overlade opgaven helt til Visma DataLøn. Så skal du blot ringe eller sende en e-mail til Visma DataLøn med nogle få oplysninger, når det er tid til at udbetale løn.
Fordele - Visma DataLøn
Fordelen ved at anvende
en løsning fra Visma DataLøn er, at
- beregning og indberetning sker automatisk og til tiden
- lønsedler, årsopgørelser m.m. udarbejdes af lønsystemet
- der sker løbende opdatering i forbindelse med nye lovkrav og lignende
Sådan kommer virksomheden videre
Kontakt en af vores erhvervsrådgivere, hvis du vil vide mere om dine muligheder for at anvende en af Visma DataLøns løsninger til lønbehandling.
Se mere på Visma DataLøns hjemmeside