Skal vi igen frygte inflation og højere renter?

Af Michael Andersen, kapitalforvaltningsdirektør i Ringkjøbing Landbobank

Høj inflation var for få år siden noget, som hørte historiebøgerne til. Så kom coronapandemien, et voldsomt opsving i forbruget og prisstigninger, der sendte inflationen op på omkring 10 procent i både Europa og USA. Centralbankerne svarede igen, som de måtte - med en lang række renteforhøjelser fra sommeren 2022 og frem. Det var nødvendigt, men også en dyr medicin med mange bivirkninger. Vi husker det - og mærker det stadig, når vi kigger på priserne i supermarkedet. 

I de seneste uger er inflation så igen blevet et emne, vi er nødt til at forholde os til. Krigen i Mellemøsten og uroen omkring Hormuz-strædet har igen mindet os om, hvor følsom økonomien er over for udsving i udbuddet af olie og gas. Omkring en femtedel af den globale transport af energi passerer gennem det berømte stræde, og selv midlertidige forstyrrelser kan presse priserne på olie op. 

Men lad os lige gøre et kort stop ved, hvad inflation egentlig er. Inflation er den generelle stigning i priser på varer og tjenester over tid og måles i procent. Tommelfingerreglen er, at lidt inflation som udgangspunkt er sundt. Det er et tegn på en økonomi med aktivitet og en god balance mellem udbud og efterspørgsel. Derfor sigter vi bl.a. i EU og i Danmark efter 2 procents inflation. 

Men når inflationen bliver for høj, opstår problemerne. Priserne stiger, og vores evne til at betale vores regninger og indkøb udhules, og det resulterer ofte i højere lønkrav. Dermed får virksomheder sværere ved at planlægge, og renterne presses op for at bremse udviklingen. Det er en cocktail, som er meget skadelig for økonomien og samfundet. 

Hvad er så det mest sandsynlige scenario lige nu? Efter min vurdering vil vi ikke se en gentagelse af den seneste inflationskrise. Europa er stadig sårbar over for energipriser, men økonomierne er bedre forberedt denne gang, og markederne indregner også, at et energichok kan aftage igen, hvis konflikten ikke bider sig fast. Den europæiske centralbank ECB’s egne fremskrivninger peger da også på et midlertidigt løft i inflationen som følge af dyrere energi - ikke nødvendigvis en ny lang inflationsbølge.

Den største risiko er derfor ikke selve olieprisen. Det er, hvis stigende energipriser får lov til at brede sig til resten af økonomien og sætte sig i alt fra transport og produktion til dagligvarer. For hvis højere priser samtidig også fører til højere lønkrav, risikerer inflationen at blive mere sejlivet. Så kan vi få en negativ spiral, hvor renterne må forblive højere i længere tid, og det vil være gift for både forbrugere, boligmarkedet og erhvervslivet.

Derfor forventer vi også, at ECB snart vil reagere. Styringsrenten i Europa ligger i dag på 2,0 procent, og vores vurdering er, at ECB formentlig hæver renten 1-2 gange med 0,25 procentpoint. Den første rentestigning kommer muligvis allerede på rentemødet 11. juni. Ikke nødvendigvis fordi en ny inflationskrise er nært forestående, men for at sende et klart signal til markedet om, at ECB tager truslen alvorligt og er parat til at gøre mere, hvis prisstigningerne begynder at sætte sig i lønningerne.

Konklusionen er derfor: Inflation er ikke tilbage for fuld kraft endnu. Men den er heller ikke væk – og det er det, markederne reagerer på.