Nedsparing, arv og pension

Nedsparing

Holder din pensionsordning ligeså længe som dig?

Det er en meget central del af vores private banking at tale nedsparing med kunderne, og det er typisk også der, vi kan gøre en afgørende forskel.

Nedsparing er jo der, hvor formuen typisk er allerstørst, hvor man måske har solgt sin virksomhed eller solgt sit hus og nærmer sig pensionsalderen.

Det er interessant for kunderne, fordi der skal man kigge efter, i hvilke miljøer pengene er placeret. Er det i det frie miljø i værdipapirer eller på konti? Eller er det i friværdi i ejendom? Eller er det i en virksomhedsskatteordning eller i et selskab? Der er vidt forskellige regler, og typisk er beskatningen af afkastet i det frie system hårdere end beskatningen af afkastet af pensionsmidler.

Der er en tendens til, at man så søger at udskyde udbetalingen af pensionsmidler, men det er ikke altid den rigtige løsning. Kunden kan godt sige, at jeg ved godt, beskatningen måske er mildere, hvis jeg venter med mine pensionsmidler, men det rigtige for mig er at bruge dem. Jeg har selv sparet dem op, og så er det også mig, der skal have gavn af dem, og jeg vil bruge pengene til at rejse eller realisere en boligdrøm eller få nogle oplevelser med mine børn og børnebørn. Afkast er faktisk også mange gange livskvalitet. Så hvad er det, jeg gerne vil de sidste 25 % af mit liv? Det er jo kunden, der bestemmer. Nedsparingsplanen er simpelthen en komplet beregning, der tager udgangspunkt i kundens indtægter og formue, men også om der er noget, der kan gøres bedre rent skattemæssigt, som kunden måske ikke lige er klar over. Der har vi mulighed for at lave nogle simuleringer i vores beregningssystemer og så komme med nogle løsningsforslag.

Nedsparing: Holder din pensionsordning ligeså længe som dig?

Jesper Sand Larsen, private banking chef

"Private banking er en særlig disciplin: Det handler om ordentlighed, kompetence, tilgængelighed og effektivitet"

Har du en plan for arv, pension og gaver?

Arv og pension har det med hinanden at gøre, at de penge, man ikke selv når at få brugt, går videre til de efterladte. Det er bare meget vigtigt at forstå, at de penge, der kommer fra boet, går videre til dem, man har begunstiget i sit testamente. Og hvis man ikke har lavet testamente, er det arveloven, der styrer, hvem der skal have pengene. Hvorimod pensionsordningerne går udenom boet og direkte til dem, man har begunstiget. En del af vores kunder har ikke helt styr på det med begunstigelse. Når vi taler med kunderne i dag, oplever vi ofte, at man har været gift tidligere og har børn fra det tidligere forhold, og at man er blevet gift igen og har fået fælles børn. Netop i den situation er det meget vigtigt, at man er helt skarp på, at man har de rigtige begunstigelsespåtegninger på pensionsordningen.

Man har nogle gode muligheder for at dele ud af sin formue, mens man stadig lever. Det er sådan, at man må sende ca. 64.000 kr. videre til hvert af sine børn og børnebørn – hvert år. Man har også nogle muligheder for at overdrage fast ejendom til børnene. Det er sådan i dag, at Skats retspraksis accepterer, at man overdrager fast ejendom til 15 % under den offentlige vurdering. Kontakt os på tlf. 70 200 615 eller skriv til os. Så tager vi en snak med dig og guider dig videre til den rigtige rådgiver.

Skriv til os

Har du en plan for arv, pension og gaver?