Betalinger til eller fra udlandet

Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre eller modtage penge fra udlandet. Udenlandske betalinger dækker også over valutabetalinger i Danmark.

Vi tilbyder flere forskellige typer af overførsler til udlandet. Dit valg vil bl.a. afhænge af beløbets størrelse, valuta, vilkår, og likviditet.

Du har mulighed for at overføre direkte til en konto i udlandet via Netbank eller ved at bestille en overførsel eller en check i en af bankens afdelinger.

Det er billigere at lave en udenlandsk overførsel i Netbank end i en Ringkjøbing Landbobank-afdeling. Prisen for en udenlandsk overførsel afhænger af, hvilken valuta der overføres, og hvilket land der overføres til (modtagerbankens land). 

BIC / SWIFT

BIC står for Bank Identifier Code (bank-identifikations-kode). BIC er på 8 eller 11 tegn. De første seks tegn er altid bogstaver, og resten er bogstaver og/eller tal. BIC hed tidligere SWIFT-adresse.

Ringkjøbing Landbobanks BIC-kode (SWIFT) er: RINGDK22

Du kan lede efter andre BIC-adresser her: 
www.swift.com/bsl/facelets/bicsearch.faces

IBAN

IBAN står for International Bank Account Number (internationalt bankkontonummer). Det er et nummer, der er tilknyttet alle konti i EU-landene samt en del øvrige lande. IBAN er en kode, der identificerer land, bank og kontonummer.

Dit IBAN-kontonummer står nederst på dine kontoudtog. I Netbank kan du finde dit IBAN-kontonummer på et kontoudtog i Netboks.

Find IBAN

Find dit IBAN-nummer

IBAN står for International Bank Account Number og er blot dit sædvanlige kontonummer skrevet i henhold til international standard.

Beregn IBAN

Tjek IBAN

Tjek IBAN-nummer

Du kan tjekke, om beløbsmodtagers IBAN-nummer overholder det pågældende lands IBAN.

Bemærk, at det ikke kontrolleres, hvem kontohaver er, og om kontoen eksisterer.

IBAN eksempler

Eksempler på IBAN

Bankkoder og kontonumre er ikke lige lange i alle lande, og derfor er IBAN-numre også forskellige fra land til land. De starter dog altid med landekode (2 bogstaver) efterfulgt af et tocifret kontroltal.

Se eksempler på de forskellige landes IBAN herunder:

Køb af bil i udlandet

Her er en række gode råd, hvis du påtænker at købe bil i udlandet:

  • Hvis du synes, at et tilbud på internettet lyder for godt til at være sandt, har du sandsynligvis ret.
  • Køb kun bil hos en forhandler. Uden et godt kendskab til de lokale forhold kan det være svært at sikre sig, at en privatperson frit kan sælge køretøjet. Det kan f.eks. være pantsat.
  • Køb aldrig en bil ubeset. Det ville du ikke gøre. hvis du købte hos en lokal forhandler.
  • Overvej værdien af en eventuel garanti fra sælger, hvis værkstedet ligger 1.000 km fra din bopæl.
  • Betal aldrig depositum eller lignende for at få sælger til at beholde bilen, indtil du har haft mulighed for at se på den. Fremgangsmåden benyttes ikke af seriøse forhandlere, og der er meget stor sandsynlighed for, at du mister dine penge.
  • Gør op med dig selv, om du har tillid til forhandleren, inden du beder banken betale købesummen. Hvis du ikke får bilen udleveret, har du et tilgodehavende hos firmaet, som det kan være svært at få tilbagebetalt.
  • Brugtbilforhandlere i udlandet accepterer hverken bankchecks, garantier eller lignende. Forhandleren skal helt konkret kunne se pengene på sin bankkonto, før du får din bil udleveret.
  • Betaling skal derfor ske med en ekspresoverførsel. Vi har brug for forhandlerens navn, adresse, bankforbindelse (BIC-kode) og kontonummer (IBAN).
  • Du skal regne med, at en ekspresoverførsel fra Ringkjøbing Landbobank først er på modtagers konto, dagen efter at du har bestilt den hos os.
  • Derfor kan du ikke klare en bilhandel i udlandet på en weekend. Hvis du har handlet i weekenden, skal du regne med først at kunne køre hjem om tirsdagen.

Kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.