Kan du bruge de nye pensionsregler?

Du skal ikke betale skat af det, du betaler ind på en ratepension eller en livrente. Til gengæld får du fradrag for indbetalingerne. Det er det, der hedder ”to for en” nede i tøjbutikken eller happy hour på cafeen rundt om hjørnet.

Der er kommet nye pensionsregler. Nåh, ja, det gør der snart hvert år. Ja, men det er snart længe siden, en politiker sidst har talt om at lave reglerne om, så noget kunne tyde på, at reglerne ligger nogenlunde fast for et stykke tid. Og der er faktisk mange gode ting i de nye regler. Vi ser på dem i det følgende.

Det danske pensionssystem består groft sagt af tre dele. I bunden ligger folkepensionen og ATP, som sikrer, at alle har en grundlæggende indtægt som pensionister.

Oven på ligger arbejdsmarkedspensioner, som de fleste, der har arbejde, får gennem deres arbejdsgiver.
Og så er der de individuelle ordninger, som du selv kan tegne, hvis du gerne vil have noget ekstra ud over den basisdækning, der ligger i folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne.

Basis, det nødvendige og det, der gør livet rigtig sjovt

Det kan sammenlignes med de forskellige udgaver af kostpyramiden, der skal lære os at spise sundt og ernæringsrigtigt. Nederst finder vi rugbrød, kartofler, ris og den slags. Så er der, hvad der ellers hører til et måltid. Og øverst er der alt det sjove, som vi strengt taget ikke behøver for at kunne overleve, men som gør det lidt mere spændende at spise og dermed at leve.

På samme måde med pensionspyramiden. Folkepensionen sikrer, at vi ikke dør af sult som pensionister. Arbejdsmarkedspensionerne sikrer, at vi har lidt mere at gøre godt med.

Og så er der de individuelt tegnede pensioner, som sikrer, at vi har mulighed for at gøre alt det, vi drømmer om, når vi bliver pensionister.

Den sidste type pensionsordninger er dem, vi kan hjælpe dig med, så lad os kaste et blik på dem.

Den gode, den lidt mere stabile og den, der varer hele livet

Her er der igen groft sagt tre muligheder – en aldersopsparing, en ratepension og en livrente. De har alle hver deres særlige karakteristika. Der gælder specielle regler for hver af dem, og de passer derfor til forskellige situationer og dækker særlige behov. Men du kan også tilrettelægge en pensionsordning, der favner bredt, ved at kombinere opsparing i alle tre ordninger.

Lad os begynde med aldersopsparingen og starte med at slå fast, at den først bliver rigtigt interessant, når du for alvor nærmer dig pensionsalderen. Med de nye regler må du nemlig kun indbetale 5.100 kr. pr. år på en aldersopsparing, indtil det 5. år, før du når folkepensionsalderen. Herefter må du indbetale 46.000 kr. pr. år. Beløbene reguleres til 5.200 kr. og 48.000 kr. pr. år i 2019.

Det gode ved en aldersopsparing er, at den ikke har betydning for, om du får tillæg til folkepensionen eller ej. Uanset hvor stor din alderspension ender med at blive, kan du altså fortsat få fuldt tillæg til folkepensionen, hvis dine forhold ellers gør, at du er berettiget til dette.

Du kan få en aldersopsparing udbetalt på forskellige måder. For eksempel som en engangssum eller i rater. Du skal ikke betale skat, når du får den udbetalt. Til gengæld får du heller ikke fradrag, når du betaler ind på en aldersopsparing.

Jamen, hvorfor kan du så ikke bare spare op uden at gøre det som en pensionsordning – altså som såkaldt frie midler?

Det kan du også godt. Du skal blot tænke på, at der er den fordel ved at gøre det i form af en aldersopsparing, at den skat, du skal betale af det afkast, du får på en aldersopsparing, kun beskattes med 15,3 procent, mens skatten er betydeligt højere på det afkast, du får af frie midler.

Og så er der den pointe, at når du har sat pengene ind på en aldersopsparing, så er de øremærket til ens pension, og så er det sværere at komme til at bruge dem til andre formål. Det vil nogle måske opfatte som en ulempe, da det giver mindre fleksibilitet, men for andre vil det være en fordel, da man så har en vis sikkerhed for, at man ikke kommer til at røre pengene.

Ratepension

Hvis du vil sætte mere til side til pensionen, end du kan på en aldersopsparing, kan du vælge at gøre det på en ratepension. Her kan du sætte 54.700 kr. ind i år og 55.900 kr. næste år.

I forhold til en aldersopsparing er der ud over de flere penge, du kan sætte ind på en ratepension, også den fordel ved denne, at der bliver set bort fra det, du indbetaler på den, når det regnes ud, hvad du skal betale i skat. Du skal altså ikke betale skat af det, du indbetaler. Heller ikke topskat. Ja, ikke nok med det. Du får oven i købet et fradrag for indbetalingerne og det er der selvfølgelig en bagtanke med, som du kan se af det følgende.

Fradrag kontra mindre tillæg

En ratepension udbetales som navnet siger i rater, og du skal sammenligne det fradrag, du får, når du betaler ind på en ratepension, med, hvad du skal betale i skat, når du får ratepensionen udbetalt.


Umiddelbart vil det være en god forretning for de fleste. I hvert fald hvis du betaler topskat, når du betaler ind på ratepensionen. Som sagt får du nemlig fradrag i topskatten for indbetalingerne. Det er imidlertid de færreste, der vil have så stor en ratepension, at de skal betale topskat, når de får den udbetalt. Det vil sige, at du får et større fradrag for indbetalingerne, end du skal betale i skat af udbetalingerne.

Så langt er det en klar overskudsforretning. Der kan imidlertid være den hage, at det tillæg til folkepensionen, du kunne have fået, hvis du ikke havde ratepensionen, kan blive sat ned eller helt forsvinde.

Her kommer det ekstra fradrag, du får med de nye pensionsregler, ind i billedet. Det er et fradrag, der, når det er fuldt indfaset i 2020 vil være på henholdsvis 32 eller 12 procent af det, du indbetaler op til 70.000 kr. (71.500 kr. i 2019) på en ratepension eller en livrente Om det er 32 eller 12 procent afhænger af, om du har 15 år eller mindre tilbage, før du når folkepensionsalderen.
Dette fradrag skulle meget gerne opveje, at du får mindre tillæg til folkepensionen, når du får pensionen udbetalt. Det kan selvfølgelig ikke udregnes, så fradraget krone for krone kommer til at passe med det, du ikke får i tillæg. Dertil er der alt for mange individuelle forhold, der skal tages med i betragtning. Men i store træk skulle det gerne blive sådan, at det dobbelte fradrag, du har på indbetaling til en ratepension – og en livrente – mere end udligner, at du ikke får så meget i tillæg til folkepensionen, som du ellers kunne have fået.

En ratepension skal udbetales over mindst ti år, men udbetalingsperioden kan forlænges, så den varer helt op til 30 år. På den måde kan du styre, at udbetalingerne ikke bliver så store, at du kommer til at betale topskat af dem, eller at du bliver trukket mere i tillæg til folkepensionen, end det er nødvendigt.

Normalt siger man, at en livrente er en god forretning, hvis du lever længe, da du så får mere ud af den, end det beløb, du har indbetalt, i virkeligheden rækker til. Omvendt, hvis du dør tidligt. Så risikerer du at have indbetalt mere, end du får udbetalt.

For nogle livrenter er det sådan, at hele beløbet går tabt, når man dør, sådan at ens efterladte ikke får gavn af dem.

Livrente

Den sidste mulighed for en pensionsordning, du selv kan tegne, er en livrente. Hvis du får den oprettet som en arbejdsgiverordning, kan du betale alt det ind på den, du vil. Den bliver udbetalt i form af et fast beløb resten af livet. Størrelsen af beløbet afhænger af, hvor meget du har betalt ind på den.

Fradragsreglerne ved indbetalingen er de samme som for en ratepension. Altså fradrag i topskatten og ekstra fradrag for indbetalingerne. Og beskatningen ved udbetalingen er også den samme som for en ratepension. Du skal altså betale skat af det beløb, du får udbetalt, men formodentligt mindre, end det fradrag, du fik, da du betalte ind på livrenten.

Tilsvarende risikerer du at få et mindre tillæg til folkepensionen, end du ellers ville have fået, men igen skulle det ekstra fradrag ved indbetalingen gerne opveje dette.

Sådan er det dog ikke nødvendigvis med alle former for livrente, da man kan tegne ordninger, så ens efterladte får et beløb udbetalt, efter at man er død.

Tal med din rådgiver

Det var en meget kort og overfladisk gennemgang af de muligheder, du har for selv at sætte ekstra til side til din pension. Der er imidlertid mange detaljer, vi ikke har berørt her, og det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med den enkeltes samlede situation.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at tage en snak med din rådgiver. Han eller hun kan gennemgå fordele og ulemper ved de forskellige typer pensionsordninger meget bedre, end der er plads til her. Samtidig med at han eller hun kan gøre det med udgangspunkt i din helt specielle situation.

Kontakt os
- for at få en snak om dine pensionsmuligheder.