Fastrente+

Et plus til dig med friværdi i din bolig

Ingen afdrag i op til 30 år

Hvis du har nok friværdi i din bolig, og ønsker mere end 10 år uden afdrag, får du masser af fleksibilitet med et plus-lån fra Totalkredit. Du kan låne op til 75% af din boligs værdi. Og når din bolig er belånt med højst 60 %, kan du vælge afdragsfrihed i helt op til 30 år i alt.

Større økonomisk fleksibilitet

Med et plus-lån kan du fire gange om året vælge at ændre på lånet – mod et gebyr, så din økonomi hele tiden passer til dit liv og dine planer. Du kan fx vælge at skrue op eller ned for dine afdrag - og når du skylder højst 60% af din boligs værdi, kan du også vælge, om du vil afdrage eller ej. Den dag, lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage.

Vælg fast eller variabel rente

Når du optager lånet kan du vælge mellem fast eller variabel rente – alt efter hvad der er vigtigst for dig.
Der er tre lånetyper at vælge imellem:

Med Fastrente+ får du den tryghed, at renten er fast i hele lånets løbetid.
Med RenteMax+ og F-kort+ får du en rente, som typisk er lavere end lån med fast rente. Til gengæld kan renten falde eller stige hvert halve år. Vælger du RenteMax+ får du loft over renten, fx 5 år ad gangen.

Er et plus-lån noget for dig?

Ja, hvis du ønsker mere end 10 års afdragsfrihed og har lån svarende til under 60% af din boligs værdi, og ikke ser nogen grund til at spare mere op i din bolig. Et plus-lån er dog dyrere end andre realkreditlån - til gengæld får du tryghed for afdragsfrihed i op til 30 år. Du kommer til at betale mere i rente og bidrag, især fordi restgælden ikke bliver mindre, hvis du ikke afdrager på lånet. Du betaler også et bidragstillæg i hele lånets løbetid.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.

Fakta om plus-lån fra Totalkredit

  • Op til 30 år uden afdrag
  • Stor fleksibilitet
  • Vælg hvert kvartal om du vil afdrage på lånet, når restgælden højst er 60% af boligens værdi
  • Betal hele restgælden den dag, lånet udløber