Med et billån i Landbobanken bliver du godt kørende

Hvis du går i overvejelser om at skifte bil, er vi klar med pengene!

Start med det økonomiske overblik

Uanset om du er på udkig efter en ny eller brugt bil, vil vi gerne hjælpe dig med finansieringen.

Så start med at få et økonomisk overblik og book evt. et møde med din kunderådgiver i banken. Så ved du præcis, hvor meget du kan købe for, og hvad du skal betale i månedlige ydelse på billånet.

Når de ting er på plads, kan du i ro og mag gå på jagt efter den perfekte bil.

Kontakt os - så vi sammen kan drøfte, hvordan vi skruer et rigtigt billån sammen, så det netop er tilpasset dine ønsker for tilbagebetaling. Når bilen er fundet, kan du være sikker på et hurtigt svar hos os.

OBS! Hvis du overvejer lån hos en forhandler
De fleste bilforhandlere kan tilbyde finansiering med en lav rentesats, og mange gange kan forhandleren samtidig tilbyde en attraktiv forsikring. Til gengæld kommer der ofte diverse gebyrer oveni.

Det kan være svært at sammenligne et billån hos en forhandler med et lån i banken. Men hvis du tjekker den årlige omkostningsprocent (ÅOP) på lånet, kan du få svar på, hvad der vil være bedst for dig.

Billån gennem forhandler bliver som regel oprettet med sikkerhed i bilen. Det koster afgift til staten at oprette denne sikkerhed.

Skriv til os!

Bilforsikring
Bilforsikring

Få en bilforsikring, der passer dig og din bil perfekt

Sæt dig trygt bag rattet med en god bilforsikring

Tal med din rådgiver om, hvordan du kan skræddersy din bilforsikring, så den passer præcis til dine behov.

Få en bilforsikring, der passer dig og din bil perfekt

Vi samarbejder med forsikringsselskabet Privatsikring og kan sammen med dig skræddersy din bilforsikring, så du får præcis den forsikring, du har brug for.

Du kan få den lovpligtige ansvarsforsikring og kan vælge mellem kaskoforsikring og delkaskoforsikring.

Du kan også vælge en række tilvalgsdækninger, som for eksempel førerpladsdækning, Privatsikring Vejhjælp og selvrisikodækning.

Særlige fordele ved bilforsikringen

  • Du får en lånebil, mens din egen bil bliver repareret på et af vores mange fordelsværksteder efter en kaskoskade.
  • Fordelsværkstedet henter din bil, leverer en lånebil og returnerer din reparerede bil.
  • Du får fri reparation af stenslag i forruden, hvor og når det passer dig. For eksempel hjemme eller på dit arbejde.

Se mere om Privatsikrings bilforsikring

Bil i udlandet
Købe bil i udlandet?

Skal du over grænsen for at købe din drømmebil?

Køb af bil i udlandet

Her er en række gode råd, hvis du påtænker at købe bil i udlandet:

  • Hvis du synes, at et tilbud på internettet lyder for godt til at være sandt, har du sandsynligvis ret.
  • Køb kun bil hos en forhandler. Uden et godt kendskab til de lokale forhold kan det være svært at sikre sig, at en privatperson frit kan sælge køretøjet. Det kan f.eks. være pantsat.
  • Køb aldrig en bil ubeset. Det ville du ikke gøre. hvis du købte hos en lokal forhandler.
  • Overvej værdien af en eventuel garanti fra sælger, hvis værkstedet ligger 1.000 km fra din bopæl.
  • Betal aldrig depositum eller lignende for at få sælger til at beholde bilen, indtil du har haft mulighed for at se på den. Fremgangsmåden benyttes ikke af seriøse forhandlere, og der er meget stor sandsynlighed for, at du mister dine penge.
  • Gør op med dig selv, om du har tillid til forhandleren, inden du beder banken betale købesummen. Hvis du ikke får bilen udleveret, har du et tilgodehavende hos firmaet, som det kan være svært at få tilbagebetalt.
  • Brugtbilforhandlere i udlandet accepterer hverken bankchecks, garantier eller lignende. Forhandleren skal helt konkret kunne se pengene på sin bankkonto, før du får din bil udleveret.
  • Betaling skal derfor ske med en ekspresoverførsel. Vi har brug for forhandlerens navn, adresse, bankforbindelse (BIC-kode) og kontonummer (IBAN).
  • Du skal regne med, at en ekspresoverførsel fra Ringkjøbing Landbobank først er på modtagers konto, dagen efter at du har bestilt den hos os.
  • Derfor kan du ikke klare en bilhandel i udlandet på en weekend. Hvis du har handlet i weekenden, skal du regne med først at kunne køre hjem om tirsdagen.

Kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.