Opsparing

Lad os hjælpe dig med den rigtige opsparing

Uanset hvad du drømmer om, så har vi en opsparingskonto, der passer til. Nedenfor finder du de mest efterspurgte.

Børneopsparing

Tab 1

Børneopsparing

Giv dit barn en god start!

Vil du give dit barn eller barnebarn en god økonomisk start, er en børneopsparing en af de bedste opsparingskonti, der findes. Med kontoen opnår du en høj, skattefri rente.

Pengene er bundet i minimum syv år og kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14 år. Du kan også vælge at binde opsparingen til barnet fylder 21 år.

Få mere information om børneopsparing her.

Børnebørnskonto

Tab 1

Børnebørnskonto

Lav en opsparing som gave til dit barnebarn. Du har mulighed for knytte særlige gavebetingelser til kontoen.

Med en Børnebørnskonto kan du lave en opsparing som gave til dit barnebarn. Se de nærmere vilkår her:

  • Kontoen kan oprettes til alle under 21 år.
  • Opsparingen kan tidligst udbetales ved det fyldte 14. år, men kun ved accept af gavegiveren.
  • Der kan maksimalt indskydes 60.000 kr. pr. kalenderår og 400.000 kr. i alt.
  • Der kan tilknyttes et gave-depot til kontoen.
  • Kontoen må ikke overføres til andet pengeinstitut uden gavegiverens accept.
  • Du kan selv knytte gavebetingelser på kontoen.

Formuepleje og pension

Formuepleje

Tab 1

Formuepleje

Vi overvåger løbende din formue og geninvesterer automatisk nye indskud, renter og udbytte.

Mange får for lidt ud af deres investering, fordi de efter købet af værdipapirerne blot lader dem ligge passivt hen. Løbende overvågning og omplaceringer kan øge afkastet ganske betydeligt. Derfor foreslår vi, at du indgår en aftale om formuepleje med os, der optimerer afkastet af din opsparing. Vi overvåger løbende din formue og geninvesterer, når det er nødvendigt.   

Finanschef Sten Erlandsen fortæller om formuepleje og -forvaltning i Ringkjøbing Landbobank

Hvilke konti kan indgå i formuepleje?
En aftale om formuepleje kan oprettes på både pensionskonti og frie midler.

Hvad går aftalen ud på?
Ordningen indebærer, at du giver Landbobanken fuldmagt til at foretage løbende tilpasninger af dine investeringer i overensstemmelse med din risikovillighed og din tidshorisont.

Få overblik!
Med formuepleje får du en personlig ordning med fuld gennemsigtighed og overblik. Ordningen er specielt velegnet, hvis der er en længere årrække frem til det forventede udbetalingstidspunkt.

Pensionsopsparing

Tab 1

Pensionsopsparing

Du har mange muligheder for at sikre din alderdom bedst muligt.

Det er vigtigt, at vælge den rette taktik

Når du en gang forlader arbejdsmarkedet, får du god tid til at gøre det, du har lyst til - derfor er det ærgerligt, hvis økonomien forhindrer det.

Og hvad vil du helst - spare penge op til din egen senior-tilværelse eller betale de fleste i skat nu?

Vi har samlet alt om pension her, hvor du kan se meget mere om den rette opsparing til din alderdom.

Dine opsparingsmuligheder

Boligkonto

Tab 1

Boligkonto Opsparing

Med en Boligkonto Opsparing kan du spare op til boligkøb, forbedring eller vedligeholdelse af en bolig.

Se de nærmere vilkår her:

  • Der skal mindst indskydes 300 kr. pr. måned.
  • Der kan maksimalt indskydes 60.000 kr. pr. år og 400.000 kr. i alt.
  • Udbetaling kan tidligst ske 2 år efter første indbetaling.
  • Ved udbetaling skal dokumentation for anvendelse til bolig forevises.

Fri Opsparing

Tab 1

Fri Opsparing

En meget fleksibel opsparingskonto med variabel rente

Et attraktivt opsparingsprodukt til privatkunder over 18 år

På en Fri Opsparing kan du indskyde ét beløb eller løbende, når du vil  - du bestemmer. Pengene er frie og de kan overføres til andre konti i banken. Blot ikke via Netbank.

Der kan hæves én gang pr. kalenderkvartal uden gebyr. Efterfølgende hævninger koster 25 kr. pr. gang. Der kan ikke tilknyttes checks eller betalingskort til kontoen.

Renten på Fri Opsparing afhænger af saldoen. Renten er variabel og den beregnes dagligt. Den tilskrives én gang om året den 20. december. Se de aktuelle rentesatser i bankens Prisbog.

Etableringskonto

Tab 1

Etableringskonto

Med en Etableringskonto opnår du en skattefordel, mens du sparer op til din egen virksomhed.

De beløb, du sætter ind, bliver trukket fra i den skattepligtige indkomst på selvangivelsen med en skatteværdi, der pt. er op til ca. 34 pct.

Hvem kan oprette en Etableringskonto?

For at oprette en Etableringskonto skal du

  • være lønmodtager
  • være fuldt skattepligtig til Danmark
  • ikke være fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret.

Opsparingen skal bruges til at etablere en selvstændig erhvervsvirksomhed – det kan også være et aktie- eller anpartsselskab eller din ægtefælles virksomhed.

Hvor meget kan du indbetale årligt?

Du skal mindst sætte 5.000 kr. ind på kontoen,og du kan højst indbetale 60 pct. af din nettoløn – dog kan der altid indbetales 250.000 kr.

Du kan indbetale på kontoen fra den 16. maj  i fradragsåret til og med den 15. maj i det efterfølgende år.

Renterne tilskrives en gang om året pr. den 31. december. De bliver ikke betragtet som indskud, og kan derfor frit hæves. Renterne er skattepligtige.

Har du allerede startet virksomhed?

Selvstændigt erhvervsdrivende kan efter særlige regler indbetale på kontoen til og med det 4. år, efter virksomheden er etableret – dog kun indenfor den almindelige aldersgrænse for indskud.

Hvad er betingelserne for udbetaling?

For at få opsparingen udbetalt helt eller delvist skal du bruge mindst 80.000 kr. (2011) på at

  • købe erhvervsaktiver eller
  • betale fradragsberettigede udgifter til f.eks. løn, husleje, kurser, markedsundersøgelser eller
  • stifte et selskab eller købe aktier.

Derudover kræves det, at du arbejder mindst 50 timer om måneden.

Hvordan påvirkes afskrivning, skatteregnskab og personlig indkomst?

  • Køber du erhvervsaktiver, kan du afskrive 50pct. af anskaffelsesprisen.
  • Betaler du fradragsberettigede udgifter, kan du fratrække 45 pct. af udgifterne i virksomhedens skatteregnskab.
  • Etablerer du et selskab, skal du medregne 50 pct. af indskuddet i din personlige indkomst. Beløbet fordeles med 5 pct. om året i 10 år. Skatten heraf vil højst udgøre 30 pct. Det svarer ca. til 60 pct. af de 50 pct. af indskuddet, som du skal medregne.

    Beskatningen på ca. 30 pct. skal sammenholdes med fradragsværdien på ca. 34 pct.

Hæver du opsparing fra 2001 og tidligere, gælder der andre regler.

Hvis du alligevel ikke etablerer virksomhed?

Hvis du ikke starter virksomhed alligevel, bliver indskuddene medregnet i din skattepligtige indkomst i det år, hvor fristen udløber. Du skal betale ca. 34 procent i skat (2010) af indskuddene plus et årligt tillæg på tre procent.

Tillægget beregnes fra udløbet af det år, hvor du startede opsparingen, til og med det år, hvor du fylder 65.

Opgiver du dit ønske om at starte virksomhed, inden du fylder 65 år, kan du få udbetalt indskuddene mod, at de bliver efterbeskattet efter de samme principper, som hvis du er fyldt 65 år.

Hvordan hæves indskuddet?

www.skat.dk finder du et skema (02.007), hvor du skal erklære, at du har startet egen virksomhed, og oplyse, hvad opsparingen bruges til. Skemaet skal afleveres til din bankrådgiver, hvorefter opsparingen kan hæves.

Ønsker du rådgivning om skat?

Vi anbefaler, at du kontakter en revisor, hvis du ønsker rådgivning om

  • de skattemæssige aspekter, der er forbundet med oprettelse, indskud og hævning på en Etableringskonto
  • de skattemæssige muligheder, hvis du vil starte egen virksomhed.

Flere oplysninger

Er du interesseret i en Etableringskonto, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din rådgiver i Ringkjøbing Landbobank.

Millionærkonto

Tab 1

Millionærkonto

Alt at vinde - intet at tabe...

Millionærkonto er en anderledes og spændende opsparingsform. For samtidig med, at du sparer op, er du med i lodtrækningen om mange tusinde kontante præmier - hver måned!

100 kr. skal der til for at åbne en Millionærkonto og få et lod i månedens trækning allerede i næste måned. Du får ét lod for hver 100 kr. du indsætter. Så jo flere penge der står på kontoen, jo større chancer har du.

Allerede dagen efter lodtrækningen - der foregår den 9. hverdag i måneden - kan du indtaste dit kontonummer og se, om du har vundet. Alle vindere får også besked pr. brev.

Hvis du vinder, bliver præmien automatisk sat ind på din Millionærkonto. Du kan frit hæve præmien i udbetalingsmåneden, mens din opsparing kan hæves med 3 måneders opsigelse (eller med kortere varsel mod betaling af dekort).

Mere information på www.millionaerkonto.dk