Logo

Fyr dit fyr-lån

Få et boliglån med favorable vilkår, når du udskifter dit gas- eller oliefyr med en grønnere varmekilde.

Dine fordele

  • 0 kr. i lånesagsgebyr
  • 0 kr. i sagsekspeditionsgebyr
  • 0 kr. i tinglysningsafgift.

Du betaler uændret afregningsprovision, kursfradrag og omkostninger til kurssikring.

Kontakt os for at høre mere

Betingelser

  • Mindst 90% af lånets hovedstol anvendes til at udskifte olie- eller gasfyret med en grønnere varmekilde (typisk luft til vand-varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme).
  • Udskiftningen af varmekilden sker senest 12 måneder efter, at lånet er udbetalt.
  • Bygningen, hvor fyret skiftes, skal være godkendt og anvendes til helårsbeboelse.

Uddybning af "Fyr-dit-fyr"-ordningen

Regeringen og bankerne åbner nu for, at boligejere, der vil skifte deres olie- og gasfyr ud med et grønnere alternativ, kan slippe for både tinglysningsafgift og oprettelsesgebyr.

Danske boligejere får nu adgang til billigere finansiering, hvis de skifter til en grønopvarmningskilde. Boligejerne slipper nemlig for tinglysningsafgift og oprettelsesgebyr, når de optager lån til udskiftning af deres olie- eller gasfyr. Bag initiativet ”Fyr dit fyr” står regeringen og bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Partnerskabet er et vigtigt led i både Danmarks frigørelse fra russiske energikilder og den grønne omstilling af samfundet.

”Vi skal fortsætte vores indsats for at blive uafhængige af russisk olie og gas. Den grønne omstilling skal intensiveres i hele samfundet, også hos boligejerne. Derfor vil jeg opfordreboligejere med olie- og gasfyr til at tage imod regeringens og bankernes håndsrækning og skifte over til en mere klimavenlig løsning, der samtidig bidrager til et grønnere Danmark,” sigererhvervsminister Morten Bødskov.

Med ”Fyr dit fyr” får danske boligejere nu endnu et tilbud, der kan gøre det lettere at træffe grønne valg i en krisetid.

”Som en vigtig del af vores samfund vil vi fortsat bidrage til at løse en højaktuel og yderst vigtig samfundsopgave med at sikre, at Danmark bliver uafhængig af russisk olie og gas. Siden energikrisens begyndelse har vi rakt ud til kunderne med rådgivning og produkter. Og med det fælles initiativ ”Fyr dit fyr” står penge- og realkreditinstitutterne og regeringen klar til at hjælpe de kunder, som ønsker en ny grøn opvarmningskilde. Det vil komme alle til gavn – både den enkelte boligejer og hele samfundet,” siger Carsten Egeriis, formand for Finans Danmark.