Logo

Privatrådgiver til Nørresundby

img
 
Bliver du motiveret af at lave forretninger og kan du skabe og vedligeholde gode kunderelationer? Så er jobbet som privatrådgiver i Nordjyske Banks filial i Nørresundby noget for dig.

Om jobbet
Vi søger en privatrådgiver, der kan rådgive hele vejen rundt om kundens økonomi inden for bolig, pension og investering.

Vi prioriterer den løbende dialog med vores kunder meget højt – og du vil opleve, at vi stiller systemer og et fagligt netværk til rådighed, som betyder, at du kan yde den bedste rådgivning.

Om dig
Vi søger en dygtig finansiel rådgiver, der med energi, motivation, positiv indstilling, snusfornuft og et veludviklet kredithåndværk kan levere de bedste løsninger for både kunderne og banken.

Vi forventer, at du
  • har finansiel baggrund med erfaring fra en lignende stilling.
  • har et stort drive og elsker at gøre en forskel.
  • har en professionel tilgang til dit fag og drives af lysten til rådgivning, at skabe kundeintimitet og udføre proaktiv kundekontakt.
  • bidrager naturligt til den gode stemning i afdelingen, kommer med et glimt i øjet og trives med at præstere på et godt hold i et uhøjtideligt miljø.
Vi tilbyder dig
  • en bestående privatkundeportefølje – som du samtidig kan udvide med nye kunder.
  • et spændende, krævende og attraktivt job i en af landets stærkeste banker.
  • at blive en del af en afdeling, hvor markedspotentialet er stort.
For at få succes i jobbet skal du skabe vækst og sikre tilfredse kunder samt have et fornuftigt dækningsbidrag. Derudover skal du have evnerne til at kredit vurdere hurtigt, effektivt og korrekt samt besidde evnerne til at samarbejde.

Teamet
Du bliver en del af et team, som med udgangen af september måned 2023, vil bestå af 20 dygtige kolleger, som brænder for kontakten med kunderne og samtidig har overskud til et godt grin og en uformel omgangstone. Afdelingsdirektør Kenneth Møller og privatchef Lars Skov og resten af afdelingen står klar til at byde dig velkommen til en hverdag præget af frihed under ansvar, høj faglighed og et godt sammenhold, hvor sparring er en forudsætning for at lykkes.

Du vil endvidere opleve, at Nordjyske Bank har et godt socialt miljø. Medarbejdertrivslen er i top - og vi hjælper hinanden til fælles bedste for både kunderne og vores egen udvikling. 
Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte. Det skyldes stor tillid til medarbejderne. Du garanteres således en spændende arbejdsplads, hvor du også selv kan få lov til at designe din hverdag. Banken er endvidere blevet kåret som "Årets Bank" for 8. år i træk.


Nordjyske Bank er kort fortalt kompetenthandlekraftig og ordentlig.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kenneth Møller på telefon 61614575, Lars Skov på telefon 25599039 eller udviklingschef Ole Telling på telefon 61614598.

Du kan læse mere om banken på www.nordjyskebank.dk. Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning.

Upload dit motiverede cv allerede i dag, da vi løbende holder samtaler.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!