Landbrug

En lokal bank med forstand på landbrug

Som lokalbank har vi altid spillet en aktiv rolle i udviklingen af landbruget her på egnen - via sagkyndig rådgivning og gunstige økonomiske løsninger.

Det er fortsat vigtigt for landmanden at have en bank, der kender erhvervet til bunds og har forståelse for de vilkår, landbruget arbejder under. Og det er netop vores styrke.

Medarbejdere

Mange af vores medarbejdere kommer fra solide vestjyske landbrugsfamilier og har selv haft jord under neglene. Kombineret med deres økonomiske uddannelse og erfaring gør det dem til særdeles kompetente samarbejdspartnere for den moderne landmand.

Hos os får vores landbrugskunder en personlig rådgiver med den fornødne kompetence, så de altid kan regne med et hurtigt svar - og det kan være nok så afgørende, hvis en gunstig mulighed eller et godt tilbud pludselig dukker op.

 

Som seriøse rådgivere og sparringspartnere følger vi udviklingen konstant. Det gælder ikke bare noteringerne, men også hvad der måtte komme af nye regler og krav fra staten og fra EU, situationen på eksportmarkederne, prisudviklingen på foder og gødning m.v.

Uforpligtende møde

Få ren besked om dine fordele
Et uforpligtende møde med Ringkjøbing Landbobank - i banken eller hjemme hos dig - koster ikke noget, men kan vise sig at blive særdeles givtigt for dig. 

Vi besøger dig gerne hjemme på din gård
Vi forlader ofte skrivebordet i banken, for når der skal snakkes investeringer i landbruget, sker det bedst ude hos den enkelte landmand - en nærkontakt, som vi lægger stor vægt på. Det skaber en langt bedre baggrund for en god snak om tingene, når landmanden er på hjemmebane, og samtaleemnerne er synlige. Vi lægger tal på bordet, så du præcist ved, hvad du kan regne med.