Priser

Ringkjøbing Landbobanks vejledende priser

Her kan du se vores prisliste (rentesatser og gebyrer) på anfordringskonti, pensionskonti, opsparingskonti samt udlån til privatkunder. 

Vær venligst opmærksom på, at der er tale om standardpriser.

Hvis du ikke er kunde hos os, så kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på netop dine bankforretninger. Vi er meget konkurrencedygtige!

Klik her for at hente Prisbogen

 

Besked om renteændringer

Der er flere måder, du kan få besked på, når vi ændrer renten:

  • Netbank: Har du Netbank, vil du her modtage et brev i din elektroniske postkasse Netboks, hver gang vi ændrer debetrenten (lånerentesatsen).
  • E-mail: Du kan også vælge at få en e-mail, hver gang vi ændrer rente. Tilmeld dig nedenfor.
  • Brev: Du kan få tilsendt et fysisk brev, hver gang vi ændrer renten. Det koster p.t. 20 kr. pr. brev. Tilmeld dig nedenfor.
  • Hjemmesiden: Renteændringer bliver annonceret her på hjemmesiden landbobanken.dk.
  • Dagspresse: Renteændringer bliver annonceret i dagspressen.

Nedenfor kan du tilmelde dig at få besked, når banken foretager generelle renteændringer.

Bemærk, at hvis du beder om at modtage et fysisk brev, koster det p.t. 20 kr. pr. brev, du modtager. Gebyret kan ændres uden varsel.

Alle dine indtastede data sendes krypteret via en sikker forbindelse.

Meddelelsestype:

Send

Felter er obligatoriske og skal udfyldes.

ÅOP

Årlige omkostninger i procent på lån - Hvad er det?

Årlige omkostninger i procent - også kaldet ÅOP - viser de samlede årlige udgifter ved et lån i forhold til det lånte beløb. Alle udgifter i forbindelse med lånet regnes med - oprettelsesomkostninger, rente og løbende omkostninger. ÅOP skal oplyses, hver gang du får et lån eller en kredit.

Hvad kan det bruges til?

ÅOP kan bruges til at sammenligne forskellige lån, hvis lånene har samme størrelse, samme løbetid og tilbagebetales på samme måde.

 

 

Ved hjælp af ÅOP kan du gennemskue, om et lån med lav rente, men store omkostninger, måske i realiteten er dyrere end et lån med færre omkostninger, men med en lidt højere rente.

Kort løbetid - høj ÅOP

Størrelsen på ÅOP er bl.a. afhængig af lånets løbetid. Ved en kort løbetid vil ÅOP typisk være meget høj, fordi stiftelsesomkostningerne her vejer tungt. Omvendt vil ÅOP være tættere på rentesatsen, jo længere løbetiden er.