Karriere

Her kan du se information om ledige jobs og finansuddannelser i Ringkjøbing Landbobank. Se, om vi søger netop én som dig - eller søg uopfordret.

Finansuddannelser

Vi har allerede ansat de elever og trainees, som vi forventer at få plads til med start august 2016. Du er dog altid velkommen til at søge uopfordret, og kan dermed komme i betragtning, såfremt der viser sig en mulighed for at ansætte yderligere elever, trainees eller bachelors.

Få løn mens du uddanner dig!
Vi tilbyder dig uddannelse kombineret med et finansjob. Du får en høj uddannelse – og samtidig en god privatøkonomi uden studiegæld.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte HR-chef Berit Nørskou på tlf. 76249328 eller 23867122.

HR-chef Berit Nørskou Pedersen

"Du vil opleve en dynamisk virksomhed med sammenhold, energi og højt humør. Jeg glæder mig til at se din ansøgning!"

Hvad sker der med min ansøgning?

Når du har sendt din ansøgning, vil du modtage en kvitteringsmail fra os. Alle ansøgninger bliver vurderet. Søger du en konkret ledig stilling, vil du indgå i kandidatfeltet til denne. Er der tale om en uopfordret ansøgning, kan du for en periode blive optaget i vores kandidat-bank, så du har mulighed for at komme i betragtning til en eventuel senere ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer.

Uopfordrede ansøgninger

Ansøger du uopfordret, vil det hjælpe både dig og os, hvis du ved afkrydsning angiver, hvilken type job, du umiddelbart ønsker dig og i hvilken afdeling, du ønsker at arbejde.

Skriv gerne, hvad du mener at kunne bidrage banken med, og hvilke successer du har opnået i tidligere eller nuværende stilling(-er).

Ansøgninger til opslåede ledige stillinger

Afdelingslederen og HR-chefen tager stilling til, hvem der skal inviteres til samtale. Når ansøgningerne bliver læst igennem, leder vi efter det bedste match til den konkrete stilling og til banken generelt. Vi vurderer derfor både faglige og personlige kompetencer, erfaringer og potentiale til at kunne vokse med stillingen. Kommer du ikke i betragtning, bestræber vi os på at give afslag så hurtigt som muligt, og er der behov for en uddybning af vurderingen, er du altid velkommen til at rette henvendelse efterfølgende.

Rekrutteringsprocessen

Før vi ansætter en ny kollega, vil vi gerne sikre os, at det rette match er tilstede. Derfor er der tale om en grundig rekrutteringsproces bestående af jobinterview samt relevante tests. Formålet er at sikre, at både du som kandidat til et job og vi som bank kan se et godt fremtidigt samarbejde.

Samtalen

Jobsamtalen foregår i en gensidig dialog og i en god atmosfære med respekt for den enkelte kandidat. Fra bankens side deltager typisk afdelingslederen og HR-chefen.

Din faglighed er selvfølgelig vigtig for os, men vi vil også gerne vide, hvem du er som person, og derfor spørger vi hele vejen rundt om dig, for at få et indtryk af din baggrund, erfaringer, holdninger og motivation.

For at sikre, at du også kan se dig selv i jobbet og i banken, fortæller vi også om Ringkjøbing Landbobank, jobindholdet, ansættelsesvilkår og andre ting, der måtte være relevante.

Der vil være rig mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have.

Testen giver indblik

Vi anvender en personlighedstest i forbindelse med de fleste ansættelser. Testen besvares hjemmefra, og du får en tilbagemelding på din besvarelse. Testen er et supplement til den øvrige del af rekrutteringsprocessen, og den kan danne grundlag for uddybning af, hvorledes du handler i forskellige situationer, men vigtigt er det, at du altid får mulighed for at uddybe, hvorfor du har besvaret testen, og hvorfor resultat ser ud, som det gør. Der er altså ingen rigtige eller forkerte personligheder – men den ene person kan naturligvis matche det konkrete job bedre end en anden person.

Færdighedstest og kognitive tests benyttes i de tilfælde, hvor vi har behov for at få en dybere vurdering af, hvorledes den pågældende kandidat arbejder, og om den pågældende kandidat med tiden har potentiale til at kunne vokse ind i andre – muligvis mere komplekse – jobfunktioner.

Vigtigt er det dog at understrege, at vi aldrig lader et testresultat stå alene, men ser det som en ekstra hjælp i at finde det bedste match mellem kandidat og stilling.

Du får tilbagemelding

Når vi har besluttet, hvem vi tilbyder jobbet, giver vi hurtigst muligt besked til alle, der har været til samtale. Også her vil der naturligvis være en mulighed for at få en konkret og individuel tilbagemelding på vores beslutning.

Vil du vide mere om banken?

Du er helt sikkert noget ganske særligt - og det er vi faktisk også.

I 2011 kunne Ringkjøbing Landbobank fejre sit 125 års jubilæum.

I den anledning producerede vi en jubilæumsbog, som du kan læse her. Den fortæller historien om et ganske særligt pengeinstitut, der er tæt på sine kunder, og arbejder med formlen 'engagement og tryghed'.

125 års jubilæumsbog